Mange har fejlagtig oversat bandets navn til noget med hovedpine og måske forbundet det med tømmermænd eller et alt for højt lydniveau.
Navnet headegg skyldes nu 100% vores forsangerens manglende hårpragt anskuet sammen med hovedformen. Meget praktisk men selvfølgelig ikke til at forstå “Johnny The Blues” kan komme uden det fedtede hår.
Egg har en svaghed for ballader. Ingen Me2 her, Egg foretrækker U2’s Bono. Han er for beskeden til selv at sige det, men de andre bandmedlemmer er enige om at det som bærer hele headeggs success er Mr Egg’s behagelige stemme.
Det er en fornøjelse at lytte til. Uanset om det er Bamse, Big Fat Snake, Springsteen eller John Mayer der bliver fyret af sammen med den faste 11 strengede guitar. (Egg blev træt af sin G-streng for flere år siden)
Når Egg ikke fører sig frem på musik scenen er han ivrig campist, hvilket betyder vi må affinde os med, at han skal flyves ind. Sommetider fra Italien og andre gange helt fra Mols.